Skriblerier

august 22, 2008

Ja….?

Gemt under: Samfund, Skriblerier, Sprog — hafnia @ 8:16
Tags: ,

Prøv at gå ad Prinsessegade, forbi indgangen til Chrstiania, og hold øje med højre sider. Det gjorde jeg i går. Og gør du mig kunsten efter, kan du ikke undgå at se det store skilt med ordet NEJ, og underteksten Nej er det bedste ord i verden! Nej er sikkert et ganske anvendeligt ord i en række sammenhænge – men hvor sørgerligt at synes det ligefrem er det bedste ord i verden…

august 19, 2008

Hvor gammel…

Gemt under: Fodbold — hafnia @ 7:31
Tags: ,

er man så? Klubber – så gør da noget ved jeres fans, også på udebane.

august 11, 2008

Min måne

Gemt under: Skriblerier — hafnia @ 0:20
Tags: ,

Jeg har netop fundet ud af at en måne er opkaldt efter mig… som ethvert andet moderne menneske går jeg da ud fra at det er det der er sket…. Min eksistens blev bekræftet den 1. marts 1980, mere end fem år efter jeg blev født… bedre sent end aldrig… og nu kan den snart også besøges på film.

august 10, 2008

Klap en dværgged

Gemt under: Kunst & kultur, Skriblerier — hafnia @ 9:21
Tags: , ,

Ja, altså jeg har ikke gjort det. I hvert fald ikke for nyligt. Men det slog mig her den anden dag, at det fantastiske ved børnezoo er, at børnene er benovede simpelthen bare fordi kaninerne og gederne er der, og man kan røre ved dem, hvis man vil.

Sådan var det også i fredags på Grundtvigs Højskole for mange af mine medkursister på ugens litteraturkursus. Klaus Rifbjerg var på besøg, og gav et ikke dårligt men ganske ordinært og noget rutinepræget foredrag. Men alle var meget fascinrede – for han var jo lige der, og man kunne klappe ham, hvis man ville og turde.

Og han nåede slet ikke op på ugens to højdepunkter i form af Lars Bukdahl og Mette Moestrup – to personer der brændte ignnem, og som tydeligt følte det de sagde.

Endelig!

Gemt under: Fodbold — hafnia @ 6:21
Tags: , ,

Selvom heltene godt nok følges på afstand, efter at jeg for snart mange år siden vandrede over bæltet, så er og bliver det en særlig dag i dag – Silkeborgs sæson starter, og de møder Hvidovre på Silkeborg stadion. Og med en ny og spændende trup, hvor Tømreren også er tilbage.

august 9, 2008

Det første skribleri

Gemt under: Skriblerier — hafnia @ 14:02
Tags: ,

Hvad betyder det at skrible? Og hvordan gør man det? Det er det jeg har sat mig for at finde ud af. Jeg ved i hvert fald, at det her ikke har noget med klovne at gøre, selvom det åbenbart har det andre steder. Derimod ved jeg, at man skal bruge remedier til at skrible. Man kan skrible old school med en blyant og et stykke papir, eller man kan skrible på den nye måde ved at bruge en . Det gør skribleren.

Og hvorfor egentlig skrible? Det er der ikke nogen grund til. Faktisk er den eneste grund at skribleren ikke kan lade være med at skrible eller i øvrigt at læse andres skriblerier.

Blog at WordPress.com.